Kære beboer

Lige en lille julehilsen fra os her på kontoret. I Hejredalsparken er juletræet sat op, og julebelysningen hygger i hele området. Det betyder også, at året langsomt lakker mod enden. Vi håber, at du er blevet glad for de tiltag, vi har lavet i løbet af året.

Ligesom året er renoveringen af altanerne og facaderne næsten ovre. De sidste stilladser bliver taget ned inden længe. Vi har bestilt en vinduespudser, som kigger forbi, når de sidste stilladser er væk.

Vi holder lukket på kontoret fra og med den 23. december til og med den 2. januar. Har du akut brug for hjælp, kan du ringe til Niels på tlf.: 20 60 41 31 eller til Dansk Administrationscenters vagttelefon på 30 52 04 28. Vi beder dig venligst om kun at ringe, hvis dit problem på ingen måde kan vente til den 3. januar.

Har du ønsker eller ideer til nye tiltag, vi skal kaste os over i det kommende år, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

God jul og godt nytår til dig og dine kære.

Mange julehilsner
Oliver og Niels

Administrator i Hejredalsparken Oliver Engelund
Kontakt os, Niels Aage Eriksen er klar til at vise dig vores lejligheder i Hejredalsparken og svare på dine ofte stillede spørgsmål