Kære beboer

Sommeren er endelig kommet. Solen varmer, og selv regnen føles ikke længere kølig. Det er skønt at se og høre, hvordan mange af jer gør brug af vores skønne grønne områder ved lejlighederne.

I denne udgave af nyhedsbrevet kommer vi til at minde om, at sommer også betyder, at du skal passe på, når du griller. Risikoen for støjgener stiger også på den her tid af året, fordi vi af gode grunde er mere udenfor. Kort og godt er formålet med denne udgave at huske os alle på, at vi skal tage hensyn til hinanden.

Vi ønsker dig en fantastisk sommer!

Mange hilsner
Oliver og Niels

Administrator i Hejredalsparken Oliver Engelund
Kontakt os, Niels Aage Eriksen er klar til at vise dig vores lejligheder i Hejredalsparken og svare på dine ofte stillede spørgsmål

Pas på med engangsgrill

I starten af juni gik der ild i en af vores affaldsmolokker, fordi en engangsgrill ikke var blevet slukket ordentligt. Der kan være gløder i grillkullene i over et døgn efter, grillen virker til at være gået ud.

Inden du smider grillen ud, så overhæld den derfor med rigeligt vand. På den måde er du helt sikker på, at der ikke er gløder tilbage. Vi anbefaler også på det kraftigste, at du har en spand med vand i nærheden, mens du griller. Der er meget tørt lige nu, så der skal ikke meget til, før der kan gå ild i græs, buskadser, tæpper osv.

Husk, at det ikke er tilladt at grille på altanerne og lige under altanerne på grund af brandfare.

Parkering af cykler

Der er startet en uheldig tendens med, at nogle parkerer deres cykler i bedene uden for ejendommene. Det ødelægger ikke blot planterne, men er også et irritationsmoment for dine naboer.

Parkér derfor venligst din cykel i et af stativerne, der står uden for hver ejendom.

Er der fyldt udenfor, er der altid fin plads i kælderen til at parkere din cykel.

Gør også gerne dine gæster opmærksom på, at de skal benytte sig af en af disse muligheder.

Støj

Det er skønt, at vi alle kan være mere ude. Det giver naturligvis også risikoen for yderligere støj i området og i opgangene.

Da bygningerne er af ældre dato, kan det let høres i lejlighederne, hvis der er meget larm i opgangene. Tag derfor venligst hensyn til dine naboer, når du går til og fra din lejlighed.

Det betyder naturligvis ikke, at du skal hviske og liste, når du går i opgangen. Vi henstiller blot til, at der ikke er unødvendig løb op og ned samt råb og skrig.

Det samme gælder udenfor: Tag hensyn til dine naboer ved ikke at spille høj musik.

Kontakt i sommerferien

Vi holder begge sommerferie i løbet af juli og august. Kontoret er dog åbent som normalt alle hverdage fra kl. 09.00 – 15.00, så du kan altid få hjælp ved at ringe til Olivers nummer.

Har du brug for hjælp af viceværten, skal du blot ringe til Niels. Er han på ferie, oplyser han kontaktinformationerne til sin afløser på telefonsvareren.