Kære beboer

Sommeren er endelig kommet. Solen varmer, og det er dejligt at se og høre, hvordan mange af jer gør brug af vores skønne grønne områder ved lejlighederne.

I denne udgave af nyhedsbrevet kommer vi til at minde om, at sommer også betyder, at du skal passe på, når du griller. Hold også øje med nyhederne vedr. et evt. afbrændings-/ grillforbud.

Risikoen for støjgener stiger også på den her tid af året, fordi vi af gode grunde er mere udenfor.

Kort og godt er formålet med denne udgave at minde os alle om, at vi skal huske at tage hensyn til hinanden.

Vi ønsker dig en fantastisk sommer!

Mange sommerhilsner
Oliver og Niels

Administrator i Hejredalsparken Oliver Engelund
Kontakt os, Niels Aage Eriksen er klar til at vise dig vores lejligheder i Hejredalsparken og svare på dine ofte stillede spørgsmål

Pas på med grill og bål

Der er meget tørt lige nu, så der skal ikke meget til, før der går ild i græs, buskadser, tæpper osv. Når du griller eller bruger bålfad, skal du stille dem på en brandsikker overflade og gøre overfladen våd, inden du tænder op. Du skal også have en spand med vand i nærheden, mens du griller.

Sidste år gik der ild i en af vores affaldsmolok-ker, fordi der stadig var gløder i en engangs-grill. Der kan være gløder i grillkullene i over et døgn efter, grillen virker til at være slukket. Inden du smider kul, aske eller en engangsgrill ud, så overhæld den med rigeligt vand.

Husk, at det ikke er tilladt at grille på altanerne og lige under altanerne på grund af brandfare.

Nyt affaldssystem

I løbet af efteråret bliver der indført et nyt affaldssystem i Aarhus. Som det ser ud nu, skal du sortere dit affald efter seks kategorier:

• Hård plast, blød plast, mad og drikkevarekartoner
• Glas og metal
• Pap, papir og tekstilaffald
• Madaffald
• Restaffald
• Farligt affald

Vi sender mere information om affaldssorte-ringen, når tiden nærmer sig.
Du kan også læse mere om initiativet på kredslob.dk.

Støj

Det er skønt, at vi alle kan være mere ude og have vinduerne til at stå åbne. Det giver naturligvis også en risiko for yderligere støj i området uden for og i trappeopgangene.

Da bygningerne er af ældre dato, kan det let høres i lejlighederne, hvis der er meget larm i opgangene. Tag derfor venligst hensyn til dine naboer, når du går til og fra din lejlighed.

Det betyder naturligvis ikke, at du skal hviske og liste, når du går i opgangen. Vi henstiller blot til, at der ikke er unødvendig løb op og ned samt råb og skrig.

Det samme gælder udenfor: Tag hensyn til dine naboer ved ikke at spille høj musik.

Kontakt i sommerferien

Vi holder begge sommerferie i løbet af juli og august. Kontoret er dog åbent som normalt alle hverdage fra kl. 09.00 – 15.00, så du kan altid få hjælp ved at ringe til Olivers nummer.

Har du brug for hjælp af viceværten, skal du blot ringe til Niels. Er han på ferie, oplyser han kontaktinformationerne til sin afløser på telefonsvareren.