Efteråret og vinteren betyder, at vi begynder at bruge mere tid indenfor. Varmen bliver tændt og hyggen er i højsædet. Husk i den forbindelse at være opmærksom på nedenstående:

Har du for lave indendørs temperaturer, kan det medføre skader i dit hjem og dårligt indeklima — særligt i den kolde tid, hvor luftfugtigheden stiger. Vær derfor opmærksom på at have en tilpas og ensartet temperatur i alle rum samt at lufte ud flere gange dagligt.

  • Her er et par tips til, hvordan du undgår fugtskader i dit hjem:
  • Luft ud flere gange i døgnet — særligt i soveværelset, badeværelset og køkkenet.
  • Sluk aldrig helt for varmen. Indstil radiatorerne ens i alle rum i lejligheden.
  • Stil ikke din seng og andre møbler helt tæt på ydervæggen.
  • Dug på indersiden af dine ruder er et tegn på, at du skal lufte ud.